1. Hvis jeg skulle starte i morgen, hvad ville stå øverst på min to-do liste?

Svaret på dette spørgsmål vil give dig mere indsigt i jobbets aktuelle indhold, mens spørgsmålet viser, at du er engageret og interesseret i at lære, hvordan du kan starte effektivt ud.
Den ekstra bonus ligger i dette JediMind-trick: Nu har du allerede fået intervieweren til at forestille dig som den, der ejer stillingen.

2. Hvilke to personlige kompetencer, vil du sige, man som medarbejder bør have for at gøre jobbet godt?

Svaret på dette vil være meget sigende: “Kreativ” og “intuitiv” kan oversættes til at betyde, at du skal arbejde selvstændigt og på egen hånd, mens “tålmodig” og “samarbejdsvillig” kunne betyde det modsatte. Ikke blot vil dette spørgsmål give dig mulighed for at mærke efter, om du er et godt match, og det vil også få din interviewer til at se udover CV og ansøgning og se dig som et individ.

3. Hvilke forbedringer eller forandringer, håber du, den nye kandidat vil bringe med sig?

Dette svar kan fortælle, hvad der kan være årsagen til, at den forrige medarbejder mistede (eller forlod) jobbet, og det belyser også din vej til succes i virksomheden. Ved at stille dette spørgsmål, viser du arbejdsgiver, at du er ivrig efter at være den bedste kandidat til stillingen.

forbedringer
Hvilke forandringer eller forbedringer kan du hjælpe med?

4. Jeg ved, at dette firma lægger vægt på X og Y, så hvad vil du sige er det mest vigtige aspekt i jeres kultur?

Med sådan et spørgsmål er du sikker på at imponere, da det viser, at du har undersøgt og læst om virksomheden, og det giver dig en chance for at få indsigt i, hvilke værdier, der sættes allerhøjest.

5. Kan du lide at arbejde her?

Dette spørgsmål kan overraske interviewere, men deres svar vil være sigende. Et godt tegn er et selvsikkert smil og en entusiastisk “ja” parret med en forklaring på hvorfor. Hvis de flytter sig uroligt på stolen, kigger væk, hoster og starter med “Tja …”, overvej om det er et advarselssignal.

Uanset deres svar, sætter arbejdsgivere pris at få en chance for at reflektere over deres egne meninger, og det gør interviewet mere til en samtale.

jeg elsker mit job
Kan din kommende chef og/eller kollega lide sit job?

6. Er der noget, der stikker dig i øjnene, som får dig til at tænke, at jeg måske ikke er det rigtige match til stillingen?

Ja, at stille dette spørgsmål kan være skræmmende, men det kan også være gavnligt. Ikke alene giver det dig en chance for at uddybe eller forklare, hvis arbejdsgiver har fået nogle forkerte indtryk af dig, men det viser også, at du kan tage konstruktiv kritik og er ivrig efter at blive bedre – begge værdifulde kvaliteter i enhver kandidat.

Hvilke andre spørgsmål ville du stille en arbejdsgiver for at gøre et godt indtryk?

 

One thought on “Jobsamtalen – 6 spørgsmål, der vil give arbejdsgiver lyst til at ansætte dig

  • AdrianneX

    I must say you have high quality posts here. Your posts should go viral.
    You need initial traffic only. How to get massive traffic?
    Search for: Murgrabia’s tools go viral

    Svar

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *